+45 24752425

Advokater med ekspertise
og erfaring

Lokal advokat

Vi er lokale advokater med kontorer i provinsbyerne Roskilde og Virum. Derfor kender vi forholdene i de enkelte byer særdeles indgående og har mange kontakter og en bred berøringsflade.

Din situation er vigtig

Det er vores mål at sætte os grundigt ind i vores klienters aktuelle situation og tilpasse vores rådgivning herefter. Fx. kan et godt forlig i en sag være mere hensigtsmæssig end en dyr retssag.

Ekspertise

Vores rådgivning er af højeste juridiske kvalitet. Det er vigtigt for os, at du kan stole på vores ekspertise, og derfor påtager vi os kun de sagstyper som vi har lang erfaring med at håndtere.

Vi står klar til at rådgive dig

Birgitte Wismer-Pedersen, 

Advokat

Birgitte Wismer–Pedersen har en alsidig baggrund som advokat i en brancheorganisation, konsulent i arbejdsgiverforening, og fuldmægtig i offentlige styrelser. Hun har især erfaring inden for biljura, ansættelsesret, markedsføringsret og persondataret (GDPR) og har derudover praktisk erfaring med førelse af retssager.

Med en baggrund som fuldmægtig i Københavns Stift har Birgitte desuden erfaring inden for kirkeret og fondsadministration.

Herudover har Birgitte bred erfaring fra advokatvagter og retshjælpskontorer med rådgivning, særligt inden for socialret, familieret og lejeret.

Birgitte har bl.a. undervist på Professionshøjskolen Absalon, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde kommune og på eksterne kurser for bilforhandlere.

Tlf. 24 75 24 25

bwp@bwpadvokat.dk

Thomas V. Bonnor,
Advokat (H)

Advokat Thomas V. Bonnor har møderet for Højesteret og har i mange år praktiseret som advokat. I en lang periode var han medindehaver af en af landets største forsikringsmæglervirksomheder og har derfor særligt kendskab til forsikringssager.

Herudover er fagområderne fast ejendom, selskabsret, dødsbobehandling, testamenter/ægtepagter, personskader og strafferet.

Tlf. 45 87 17 17

tvb@bonnoradvokater.dk

Advokatrådgivning

Vores fagområder

Du kan læse mere herunder om de forskellige fagområder, vi rådgiver om.

  • Ansættelsesret

    Rådgivning og udarbejdelser af ansættelseskontrakter, fleksjob, funktionærloven, sygdom, 120 dages reglen, barsel samt lærlingeregler. Afskedigelser herunder korrekt udformet advarsler samt reglerne for bortvisning. 

  • Bilkøb og salg retssager

    Vores ekspertise indenfor dette område er løsning af de køberetlige tvister, der kan opstå ved køb og salg af biler. Vi rådgiver om mangler og erstatning bedømt ud fra købelovens forbrugerafsnit om afhjælpning af mangler samt vilkår for ophævelse/ tilbagetagelse og de problemstillinger, der kan opstå i denne forbindelse.

    Advokatbistand til at føre en sag i Ankenævn for Biler samt ved domstolene.

  • Ejendomshandel

    Dette område omfatter køb, salg og leje af boliger og erhvervsejendomme.

    Ved køb omfatter advokatarbejdet hele ejendomshandlen fra a-z, dvs. gennemgang af samtlige dokumenter (typisk 200-400 sider), forhandlinger med ejendomsmægler, koordinering med bank, tinglysning og udfærdigelse af refusionsopgørelse. 

  • Erstatning

    Begrebet er bredt og omfatter mange slags erstatning, men typisk vedrører dette område personskader som følge af færdselsulykker, faldulykker og arbejdsulykker, og der skal rejses krav om erstatning for svie og smerte, mén, tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. 

  • Forsikringsret

    Dette område omfatter tvister mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber, typisk om dækning af skader. Vi repræsenterer altid kun forsikringstageren overfor forsikringsselskabet og er derfor aldrig i interessekonflikt. 

  • Generationsskifte

    Vores rådgivning om generationsskifte muligheder i levende live kan være

    • anvendelsen af klausuler om særeje ved gave og arv
    • ægtepagt mellem ægtefæller om gave, særeje og pensioner
    • begunstigelsesklausuler i pensionsordninger
    • valg af pensionsordning og betydningen heraf i generationsskifteovervejelserne
    • testamente og de muligheder, som arveloven rummer for testators udvidede kvantitative og kvalitative bestemmelser
    • brug af familieformueretten til skatteplanlægning, herunder ved skattefritagne dødsboer
  • Lejeret

    Omfatter både leje af boliger og leje af erhvervslokaler. Der er to regelsæt: De almindelige lejelove (Lejeloven og boligreguleringsloven) og erhvervslejeloven. Bonnor Advokater udarbejder lejekontrakter og deltager i tvister om lejemål. 

  • Markedsføring og forbruger

    Vi bistår virksomheden med overholdelse af god markedsføringsskik, herunder urimelige kontraktvilkår, vildledende og aggressiv markedsføring. Ved markedsføring overfor forbrugere rådgives om regler om reklameidentifikation, uanmodet henvendelser, e-markedsføring, robinsonlisten, markedsføring rettet mod børn og unge, salgsfremmende foranstaltninger, købsopfordringer, garanti, urimelige kontraktvilkår og prisoplysninger – herunder gebyrer og organiseret rabat mv

     

    Bistand og vurdering af forbrugerklager herunder mangler, mangelsbeføjelser, reklamation m.m. Urimelige kontraktvilkår. Retshåndhævelse ved forbrugerklager.

  • Persondata (GDPR)

    Vi hjælper virksomheden med fortolkning og udarbejdelse af procedurer og materiale til at overholde GDPR reglerne i netop den bestemte virksomhed.

    Fx. Hvad er en personoplysning? Hvad er forskellen på følsomme og almindelige personoplysninger, strafbare forhold, CPR? Hvad er ”behandling” af personoplysninger? Reglerne om indsamling, opbevaring og sletning af personoplysninger, behandlingssikkerhed, virksomhedens oplysningspligt, forskellen på dataansvarlig og databehandler, de registreredes rettigheder og fortegnelser over behandlingsaktiviteter.

  • Skilsmisse

    Skilsmisse – bodeling – børn

    Vi rådgiver om separation, skilsmisse og ikke mindste bodeling. Desuden hjælper vi ved ueninghed om forældremyndighed, børnenes bopæl, samvær og børnebidrag.

  • Strafferet

    Der skal som udgangspunkt beskikkes en forsvarer i alle straffesager, medmindre der er tale om en mindre alvorlig sag, hvor der eksempelvis alene bliver tale om en bøde. Det kan f.eks. være færdselssager om hastighedsoverskridelse, hvor straffen – hvis du bliver dømt – kun er en bøde.

    I mindre alvorlige sager vil der altså ikke være en forsvarer til stede ved retsmødet, hvis du ikke selv laver en aftale med en advokat. 

  • Testamente

    Testamente – fremtidsfuldmagt -ægtepagt

    Dette vigtige område omfatter fx. rådgivning og udarbejdlse af et testamente der afspejler netop jeres ønsker og familiesituation.

Kursus og undervisning

Vi tilbyder undervisning af både voksne og unge. Kususforløb og temadage skærdersys til virksomheder og institutioner.

En tema dag for gymnasieelever kunne fx. have temaet: ” Hverdagens jura “, med emnerne forbrugerettigheder, lejeret samt rettigheder og pligter når den unge har et fritidsjob eller en læreplads.

Din sag er i trygge hænder hos os.

Gratis vurdering af sagen

Du er altid velkommen til at kontakte os for en umiddelbar vurdering af sagen.

Ring eller send en e-mail og vi vil kontakte dig.

 

Kontakt os

Tlf. +45 24752425

E-mail: bwp@bwpadvokat.dk

Om os
BWP advokater rådgiver virksomheder og private klienter om juridiske problemstillinger. Advokaterne har begge mange års erfaring og sikrer dermed klienten kompetent rådgivning.

Følg os på Linkedin

Kontakt os

BWP-advokatkontor
Slagteristræde 19, st.
4000 Roskilde

+45 24752425

CVR. 38626191

Oplysninger
Privatlivspolitik

© BWP advokat